Augustus Plakat

DKK 75.00DKK 329.00

Gajus Julius Cæsar Octavianus, bedre kendt som Octavian eller Augustus, var romersk kejser fra 31 f.Kr. – 14 e.Kr. Augustus blev født ind i en af Roms fineste familier i 63 f.Kr. og fik navnet Gaius Octavius. I dag kalder vi ham enten Augustus, hvilket var et navn han senere fik som kejser, eller Octavian. I 44 f.Kr. skete der noget meget vigtigt for Octavian, da lederen af Rom, Gaius Julius Cæsar adopterede ham. På den måde kom Octavian direkte i familie med Roms ledende person, Desværre blev Cæsar myrdet kort efter. Efter mordet på Cæsar gik der flere år med kampe mellem dem, som havde støttet Cæsar, og dem som havde været med til at myrde ham. Selv da morderne var overvundet fortsatte striden i Romerriget. Denne gang var det mellem Octavian og hans tidligere allierede Marcus Antonius. Antonius havde kontrol med den østlige del af Romerriget, og var allieret med den ægyptiske dronning Kleopatra. Først i 31 f.Kr. blev kampen mellem Octavian og Antonius afgjort ved et stort søslag ved Actium ved Grækenlands vestkyst. Nu var Octavian lederen af Rom, men han var endnu ikke officiel enevældig hersker. Augustus var ikke verdens største general og slet ikke den bedste kriger. Men han var fantastisk dygtig til at organisere og lede. Augustus omorganiserede Rom ved at gøre gaderne bredere og bygge nye huse, samt ved at dele byen ind i områder, der hver især fik deres eget brand- og vagtværn. På den måde nedsatte man risikoen for store brande, hvilket tidligere havde været et kæmpe problem for indbyggerne. I slaget ved Actium var det ikke Augustus selv, der stod i spidsen for hæren, men hans general Agrippa. I løbet af Augustus’ regeringstid tabte den romerske hær næsten aldrig til fremmede tropper. Men der var to egentlige nederlag, som Rom led under og de var begge til germanerne mod nord. Omkostningsmæssigt var det kun det ene af disse nederlag, som virkeligt var slemt. Dette skete da tre legioner samt deres hjælpetropper faldt i et baghold, og blev fuldstændigt nedslagtet i det såkaldte ”Varusslag”. Augustus var så fortvivlet, at han i lang tid hverken klippede sit hår eller skæg, og om natten gik hvileløst rundt og skulle have råbt ”Varus giv mig mine legioner tilbage”.

Plakaten er printet i Danmark på miljøvenligt 235 gr. papir med satin finish. (FSC-certificeret)

Ryd