Tropiske drømme

Drømmen om tropiske lande

Vi kender det alle, en udlængsel efter at rejse til fjerne steder. Tage ud i det blå og se på dele af Danmark eller udlandet for at få et pust i hverdagen eller indblik i kulturer og forskellige folkeslag. I 60´erne åbnede Simon Spies op for at danskerne kunne komme på charterferie med propelfly og nyde sydens sol med helstegt pattegris og alkohol i spandevis. Siden har danskerne fået smag på at rejse længere væk med flyveture til Grækenland, Bangkok eller en road trip gennem USA. Det danske vejr er altid lidt ustadigt og med skiftende sæsoner valfarter danskerne til sydlige himmelstrøg, hvor de tropiske drømme kan udleves. Familien kan slappe af ved poolen med kulørte drinks, mens en frisk brise køler en ned under palmens skygge. Ikke engang Coronakrisen har fået danskerne til at ændre deres rejsevaner i 2020. Det er blevet en del af danskernes livsstil at rejse og for mange en vigtig del af den kvalitet, som en travl hverdag ikke lever op til i regnvejr og slud. For danskerne er det netop det social element der lokker. Man deler rejserne med sine venner og familien. På under ét minut smækker den rejseglade billeder op på Instagram og Facebook, for at vise vennerne derhjemme, hvorledes ens udsigt ser ud fra yachten eller hotelværelset og den sidste scoring af kølig rosé i selskab med andre nationaliteter, som fester natten lang.

Billedet af den kulørte drink og krystalblå swimming pool hos La Perla i sydens Kroatien

Club Tropicana og rejseplakaten

I 1981 havde den engelske pop duo “Wham” hittet med sangen Club Tropicana. Titlen til sangen var inspireret af datidens engelske ungdomsrejser til solskinsøer i Spanien, hvor man kunne slå sig løs uden ens forældre i en hedonistisk livsstil, som resonerer videre i vores generation af rejseglade danskere. Vi drømmer om en helt anden tilværelse end vores forfædre. Vi vil i dag have mere ud af livet end, at slide os selv ihjel gennem arbejde og nyde når vi engang bliver pensionister. I dag iscenesætter vi os selv mere, som også kan kædes til sociale medier. Vi vil bestemme mere selv, og ændre livsmønster så det passer til vores eget tempo i livet. Folk i aldersgruppen 30 til 40´erne, som allerede har prøvet kræfter med karriereræs, ses ofte blandt disse, som i år har købt sommerhus for at komme væk fra det travle og støjende byliv.

Rejseplakaten har siden 1920´erne bragt billedet af rejsedestinationen med formidlingen af f.eks. ikoniske bygninger som pyramiderne eller Rundetårn i København. Herunder indeholder den ofte seværdigheder og elementer man kan støde på som turist. Den franske plakatkunstner A.M. Cassandre har gennem sit virke skabt de flotteste plakater så som “L´Atlantique” og “Dubonnet” plakatserien med den vintørstige mand fra 1932. Mange andre kendte billedkunstnere fulgte trop i tilblivelsen af diverse rejseplakater så som D. Klein og Ib Antoni. Som man kan se i Northern Art Tribes kunstplakat “Tropical Danés“, indeholder motivet drømmen om den krystalblå swimming pool, palmens vingesus, kridhvide villaer med det varm ocean som baggrund. Liggestolene indbyder til at slappe af med en kølig rosé eller farverig drink mens ens krop lapper solen i sig. Således har vores kunstner fortolket videre med afsæt i rejseplakatens historie med et ønske om, at beskueren holder drømmen i gang om det gode liv i Danmark eller den tropiske del af verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *