Plakatens historie og vores koncept

Store plakater i kulturen

Tilblivelsen af Northern Art Tribes online plakat shop tog sine spæde skridt i vinteren 2019. Vores interesse i kunst, grafik, design og ikke mindst plakaten med forskellige trykteknikker går dog endnu længere tilbage. Gennem vores barndom og ungdom var værelserne plastret til med plakater lige fra James Bond, The Muppets til Andy Warhols silketryk af Marilyn Monroe og en rød Ferrari Testarossa. Med tegnestifter i alle farver blev plakaterne hængt op, som en helligdom, hvor skytsenglen Rambo eller arkæologen Indiana Jones vogtede over ens seng. Plakatværker af Picasso eller Patrick Nagels 80´er portrætter var i stærk konkurrence til plakater som Dirty Dancing med Patrick Swayze eller den altid kampklare Bruce Lee. Plakaterne i ens roterende tromle af en plakatspand, havde altid en ekstra plakat i arsenalet – altid klar til ophængning på væggen eller loftet.

Udsnit af filmplakaten fra “Raiders of the Lost Ark fra 1982

Dansk plakatkunst

Kunstnerne har siden midt 1800-tallet med indførslen af farvelitografiet skabt smukke litografiske værker, som Erik Henningens´ plakat “Tuborg Øl” fra 1900, der den dag i dag, hænger rundt omkring på bodegaer og danske hjem med hang til nostalgi. Plakatkunsten i Danmark har også prydet byrummet i mange år med politiske budskaber, turistplakater som Ib Antonis “Garder med fuglerede”, reklameplakater som Aage Sikker Hansens “Cirkel Kaffe” pige for FDB eller Paul Fischers reklameplakat fra 1897 for Vilh. Søborgs Eft. I takt med at mange billedkunstnere arbejdede med plakaten som udtryk, som E. Henningsen eller den franske kunstner Toulouse-Lautrec, blev disse værker også udstillet på museum. Kunstnerne signerede plakaterne for at sikre fokus på den aura der omkredser kunstens virke.

Muji Danmark & Northern Art Tribe

Hos Northern Art Tribe har vi dog valgt at gå en anden vej i forhold til signaturen i kunsten. En del af vores inspiration kommer fra det japanske designfirma Muji, hvis koncept fokuserer på simplicitet, minimalistisk design, genbrug, bæredygtighed, tværfagligt samarbejde mellem forskellige industriaktører samt fornuftige priser. Deres “no-brand” politik er kendetegnet ved deres produkter, som ofte er kreeret af internationale top designere, uden man ved hvem der har designet hvad. Det er designgenstanden der er i fokus med det formgivning, funktion og taktilitet. Sådan er det også med vores koncept hos Northern Art Tribe. Der forefindes således ingen signatur på originale plakater kreeret af Northern Art Tribes kunstnere, da vi tror på at værket i sig selv, skal tale til os og skabe den intimitet og sjæl der allerede ligger indlejret i beskuelsen af kunstværket. Værkets dialog med beskueren får derved lov til at være fri fra kunsthierarkier og værdispekulation.

Muji har butikker over hele verden, hvor deres designgenstande kan erhverves

Miljø og Plant et træ

Vi har ydermere fra start af vidst, at vi trykker på papir, og derved er miljøhensyn og bæredygtighed indlejret i vores virksomhed. Der printes kun på “demand” og for hver plakat vi sælger hos Norhtern Art Tribe, støtter vi organisationen “Plant et Træ“, som vi er stolte af at være samarbejdspartner sammen med mange andre danske virksomheder, så vores børn og børnebørn også kan få glæde af en grønnere planet.

Her tegner kunstneren først plakaten “Piben” i hånden før plakaten sendes til tryk

Billedkunst idéer til et nyt århundrede

Hos Northern Art Tribe har vi også valgt, at alle vores plakater er originale og lavet i samarbejde med vores kunstnere, og ikke som andre plakat shops, billeder der er hentet fra Shutterstock og smækket op sammen med plakater, som man finder i alle butikker. Vores projekt handler i høj grad om at hjælpe danske billedkunstnere og grafikere med en platform og et vindue for formidling af kunsten, og derved være med til at stille spørgsmålet om hvad kunsten kan i vores samfund i dag. Vores værker tager tid at lave, og vi går ind for at alle værker i processen bearbejdes nøje, og at kunstneren bliver inddraget med sin stemme også i kvalitetssikringsprocessen. Herved skabes der unikke værker, som kun kan fås hos Northern Art Tribe. Vi er derfor glade for, at kunne være med til at gøre en forskel for billedkunstnere og grafikere, samt føre plakatkunsten videre ind i det 21. århundrede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *