Tips til indretning & plakater

Skandinavisk design i danske hjem

Når vi taler om indretning og design i Danmark og sågar i Skandinavien, tænker man ofte på minimalisme, enkelthed og funktionalisme. Tankerne om et velfærdssamfund bragte danskerne nye boliger i efterkrigstidsårene og derved nye standarder for rum og hygiejne. Materialer som træ, tekstil, glas og keramik gik igen i boligen som blev brugt til familieliv, børneopdragelse, madlavning og til afslapning omkring radioen, Tv-apparatet eller et brætspil. Der var en skarp adskillelse mellem ens hjem og arbejde. Hjemmets “pæne stue” blev brugt til gæster, og på væggene kunne man finde flotte plakater, malerier eller fotografier i alle størrelser og afskygninger. Sådan har det i hvert fald været i mange år.

Boligindretning og kreativitet

I dag har boligen ændret sig, således at den ikke nødvendigvis skal være formel eller præsentabel. I dag er vores boligs hovedfokus ikke at dyrke status, som man kender det fra efterkrigstidsgenerationen til Yuppiekulturen i 1980´erne. Indretningen af vores rum fortæller mere historien om hvem vi er, og hvordan vi gerne vil være. Med inspiration diverse magasiner fra Elle Décor til Rum magasin inviterer vi gerne gæsterne til middag og fest, som oftest centreres omkring vores samtalekøkkener med en Shirley Temple eller kold rosé i hånden. Her prydes væggene med kunstplakater, tavlevægge eller fotografier fra sidste rejse til Bali eller Norge. Plakaten a.k.a. “posteren” har de sidste par år fået en revival i danskernes hjem. Plakaternes farvestrålende og fede motiver kan nemt sættes i ramme, placeres og udstilles alt efter rum, sæson og temperament. Det kan gøre ens gallerivæg helt unik og gøre hjemmet mere personligt. Hos NorthernArtTribe.dk dyrker vi kun den originale plakat, som skabes i samarbejde med billedkunstnere og grafikere.

Tips til indretning og ophængning af billeder

For at hjælpe jer godt på vej med indretningen af kunstplakater og andre værker giver vi nogle gode tips for at få sammensat en billedvæg, som passer til dine vægge.

  • Kig altid på billedvæggens dimension og se om plakaten, tegningen eller fotografiet i rammen passer størrelsesmæssigt. Der er forskel på om værket er i A3 eller B1 format. Små plakater til smalle vægge, trapperum eller store plakater til større vægge fx. i stuen eller køkken/alrummet.
  • Observér dine møblers størrelse i rummet, således at plakaten korresponderer med kommoden, stolen eller sofaen den hænger over. Man kan placerer to plakater eller flere billeder ved siden af hinanden, men sørg for en balance, så der ikke skabes uligevægt i rummet.
  • Ved ophængning af værket sørg altid for de rigtige kroge alt efter om det er beton, gips eller murstensvæg. Med to kroge sikres værket og rammen stabilt.
  • Lyssætning kan være meget forskellig fra morgen til aften, derfor er det vigtigt at vurdere, hvordan plakaten tager sig ud på væggen gennem dagen, og på den måde kan du vurdere den stemning du gerne vil have. Det kan være der er brug for særskilt belysning til at fokusere på plakaten fx. spotlys.
  • Det er vigtigt at se på placering af plakaten – hænger den for lavt eller for højt. Her bruger man øjenhøjden som målestok. Vores normale synsfelt er 180 grader og når vi ser på plakaten skal den hænge med en tredjedel af motivet over blikkets højde og to tredjedele under. Som tommelfingerregel mellem 150-160 cm fra gulvet. Ved siddepladser i stuen skal man sørge for at have en distance til plakaten, så folk ikke slår hovedet op i rammen.
  • Værn om din plakat ved ikke at hænge den i direkte sollys eller over varmekilder. Dette gælder også kunstmalerier og fotografier, da disse kan falme.

Der er mange måder hvorpå indretningen af ens vægge kan tage sig ud, men det er vigtigst at holde sig for øje, er om rummet kan bære den enkelte plakat, således at man opnår den behagelighed, som man har tiltænkt rummet fra start af. Grundighed betaler sig, og dette er noget som vi har som forudsætning hos Northern Art Tribe, hvor kvaliteten og designet af plakaterne altid er i højsæde. Nogle placerer plakaten i gulvhøjde, hvis man har en japansk smag for indretning, som eksemplet herunder viser.

Her er et miljø hvor plakaten “Off Duty” er placeret hvilende op ad væggen

Hos Northern Art Tribe skabes vores plakater i samarbejde med billedkunstnere, grafikere og trykkeri. Mange andre forretninger ligger inde med de samme værker, som man kan finde både i butikker eller online. Oftest er de indkøbt gennem et billedbureau, hvilket i vores øjne slet ikke tager hensyn til originalitet, formidling eller en interesse i de unge kunstnere og deres virke. For at finde inspiration til kunstplakater til væggene derhjemme eller i din virksomhed kan du besøge Norhternarttribe.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *